Mini hos Alugod Spejderne
På vores møder kombinerer vi læring af spejderfærdigheder med leg og oplevelser. Vi lægger vægt på at børnene har det sjovt og, at de oplever en anden måde at lære.

Vi lærer ved at gøre det selv
Hos minierne kombinerer vi læring af klassiske spejderfærdigheder med leg og store oplevelser. Vi arbejder med alt fra førstehjælp og signalering til klassisk friluftsliv, hvor vi selv bygger vores lejrplads.
Det vigtigste for os er, at børnene har det sjovt, mens de lærer. Vi tror på “Learning by doing”. Når vi øver færdigheder, sker det gennem leg og samarbejde, så alle kan være med. Her er plads til både den vilde leg og fordybelsen ved bålet.
Vi har to miniflokke hos Alugod Spejderne
Hvornår vil du mødes til spejder?

Mandag – Ryet Flok
Tirsdag – Nørreskov Flok

Ture og traditioner
Det er på turene, vi virkelig mærker fællesskabet.
Her får vi afprøvet de færdigheder, vi lærer på møderne, hvor vi også laver friluftsting såsom mad over bål og overnatter i naturen.
Turene kan være alt fra en god vandretur eller træklatring (med sikkerhedsudstyr) til store fælleslege, hvor vi bliver “belejret” af orker, aliens eller pirater.
Derudover er der endagsarrangementer og fælles gruppearrangementer, hvor der er mulighed for at lære resten af gruppen at kende på tværs af alder.
