På vores møder kombinerer vi læring af spejderfærdigheder med leg og oplevelser. Vi arbejder for eksempel med førstehjælp, signalering, og friluftsliv. Vi lægger vægt på at børnene har det sjovt og, at de oplever en anden måde at lære.
Som regel har vi forløb med forskellige temaer som fx; kemi, USA og bygge.
På turene får vi blandt andet afprøvet de færdigheder vi lærer på møderne, hvor vi også laver friluftsting såsom mad over bål og overnatter i naturen.
På vores ture er der altid lagt op til oplevelser som både styrker kammeratskaber og flytter grænser. Dette kan være i form af en god vandretur, træklatring (med sikkerhedsudstyr), belejring af Ork´er, aliens eller pirater.
Vi sover i telt på forårsturen og på sommerlejren, men på juleturen sover vi naturligvis indenfor i en hytte.
I løbet af et år tager vi på 3 faste ture, forårstur, sommerlejr og juletur.
Derudover er der endagsarrangementer og gruppearrangementer hvor der er mulighed for at lære resten af gruppen at kende.